+ + + I Danmark har man i tio års tid avtäckt murkrön
med bentonitlera och torv. Nu görs en utvärdering av metoden.
Vid den medeltida klosteranläggningen Antvorskov har torv och
lera tagits bort för att se hur muren har klarat sig under
avtäckningen. Murarna visade sig vara mycket välbevarade.
Kjeld Borch Vesth vid Nationalmuseet i Köpenhamn om
metoden:
Vi har med god virkning anvendt bentonit til afdækning af
ruinmure. Bentonit er en lerart som består af lermineraler
af vulkansk oprindelse, f.eks Smectit. Hårrørsvirkningen
mellem de vulkanske, "bløde" mineraler er stor,
ikke mindst i Smectit. Derfor kan bentonit absorbere utrolige mængder
vand, helt op til 40 x tørvolumen, og tørre op med
en meget hård overflade. Normal absorbering er 10-15 x volumen.
Når bentonitten optager vand udvider den sig og lukker for
videre vandgennemtrængning, når den er tør er
den diffusionsåben. Bentonit anvendes i øvrigt som
membranmateriale under bassiner og lossepladser, og kan også
bruges som menbraner under f.eks. græstage.
Bentonit findes med forskellige handelsnavne f. eks. Volclay og
Mikolit, priserne er forskellige efter renhed og forædlingsgrad.Se
eventuelt NCC’s
hjemmeside.
Til afdækning af mure har vi anvendt tørret granulat
0–2 mm blandet med groft grus 0–5 mm i forholdet 1:3.
Gruset skal være tørt, i modsat fald kvæller
blandingen op og bliver svær at arbejde med. Bentonit og grus
blandes i tvangsblander. Selv om gruset er tørt, vil der
normalt være tilstrækkelig væde til stede til,
at blandingen bliver en sammenhængende masse. Hvis dette ikke
sker, må der tilsættes en ganske lille mængde
vand til blandingen.
Inden muren dækkes vil vi normalt foretage en sikring af overfladen
med fastlægning af løse sten og opfyldning af fordybninger.
Bentonit-grusblandingen udlægges i et 5–10 cm tykt lag.
Som komprimeres med skovl og evt. med en teglsten. Herpå udlægges
et ca. 5 cm tykt lag jord blandet med småsten og hvis muren
er af tegl knust teglsten og mørtel. Som afslutning lægges
græstørv.
Jordlaget er nødvendigt for at etablere et modtryk når
bentonitten bliver våd og udvider sig. Hvis publikum kan gå
på muren og eventuelt kan slide græstørven ned,
er det vigtigt at jordlaget indeholder et slidlag af småsten
eller lignende.
Græstørven skal være af god kvalitet ikke for
tyk og helst være skåret på stedet. En løs
græstørv vil hurtigt tørre ud og blæse
af. En lokal græs vil normalt kunne gro på stedet og
vil ikke forurene stedet med ny flora.
Muren renset og sikret
Bentonit pålægges med skovl og bankes med tegelsten.
Arbejde udført oktober 2000, foto 13. januar 2005.
Kontakt: Kjeld Borch Vesth: kjeld.borch.vesth at
natmus.dk